Ux Designer Med Kommerciel Profil

Danske spil a/s - Region Hovedstaden
30+ dage siden (29/04/2024)

jobbeskrivelse

Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Har du styr på Figma og testmetoder og erfaring med konverteringsoptimering og e-commerce? Så har vi en spændende stilling til dig i vores afdeling, Digitalt Salg, som UX designer.

E-commerce &
Experience Design – ditnye team.

Vores team er en del af Digitalt Salg, der består af digitale specialister som f.Eks. E-commerce Development Managers, Commercial App Managers, samt UX og UI specialister. I samarbejde med Produkt, Marketing og IT arbejder vi målrettet med digital udvikling, optimering af brugerrejser og forbedring af konverteringsrater. Vi arbejder digitalt med alle Danske Spils 17 brands fra Oddset til Lotto.

”I Digitalt Salg er vi et mangfoldigt hold, der arbejder sammen om at skabe resultater samtidig med, at vi har det sjovt sammen. Vi har en passion for både salg og brugeroplevelser, og der er noget helt særligt ved at være med til at lave løsninger, som mange tusinde danskere bruger hver uge, når de oddser, spiller med om de store jackpotpuljer eller skraber et Quick-lod” – Martin Suhr Mertins, Digitalt Salg

Både som virksomhed og som afdeling tænker og arbejder vi som et hold. Vi løser opgaver i samarbejde, har hinandens ryg, holder det vi lover, kommer med sparring og input, og har et øje for vores kollegers trivsel. Derudover griner vi meget og deler vores interesser – hvad enten det er for vinylplader, designscoops på DBA, rejser, eller favorit fodboldklub (sidstnævnte kan dog være følelsesladet).

Vær med til at styrke Danske Spils digitale løsninger, brugerrejser og performance.

Som UX designer deltager du ofte i hele processen i tæt sparring med dine nærmeste UX kollegaer – fra tidlig idégenerering og konceptualisering, til wireframing og overlevering til udviklere. Du er med til at identificere optimeringsmuligheder i Danske Spils digitale produkter, og er vant til at arbejde med balancen imellem kommerciel performance og brugervenligt interaktionsdesign.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Skitsere løsninger, bygge hurtige prototyper, og afprøve ideer
  • Udtænke/drive optimering af eksisterende digitale løsninger
  • Deltage i kampagneplanlægning og online eksekvering
  • Deltage i CRO-aktiviteter vedr. digital performance optimering
  • Opretholde og udvikle retningslinjer for at sikre konsistens på tværs af touch points
  • Overlevere til udviklere, herunder udformning af user stories og acceptkriterier

Vi forestiller os at du har mindst 3-4 års erfaring i at designe digitale produkter enten fra bureau eller internt i en større organisation. Du har helt sikkert også et stærkt teoretisk fundament, når du sætter rammer og struktur for UX design, hvilket afspejles i din uddannelsesmæssige baggrund.

Du trives med både at arbejde med kortsigtede og kampagneorienterede opgaver, og med større strategiske projekter. Du har derfor styr på nyeste trends indenfor digitalt interaktionsdesign, du er på hjemmebane i Figma, og du er vant til at design og udvikling tager afsæt i løbende salgs- og trafikdata, samt brugertests og andre former for kundeindsigter.

Som person er du motiveret for at bruge dine evner i en stor organisation, og du forstår, at et stærkt samarbejde med kolleger er nødvendigt, for at kunne udvikle gode løsninger. En del af dit arbejde handler derfor om at opbygge gode relationer til forretningen og teams udenfor afdelingen. Du er klar på at være opsøgende, motivere og ikke mindst præsentere dine beslutninger, samt at dele din faglige viden om det nyeste indenfor UX- og designverdenen. Endelig forestiller vi os, at du har:

  • Kendskab til CRO-arbejde, herunder hypotesedannelse og tests
  • Erfaring med web analytics, f.Eks. Google Analytics
  • Kendskab til at arbejde med design systemer, CMS, og digital udvikling (agile)

Vil du spille sammen med os?
Så send os din ansøgning og dit CV via linket, så vi har det senest den 21. april 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of E-commerce &
Experience Design Rune Riera på mail [email protected] eller telefon +45 93901177. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte senior HR Business Partner Kamilla Høg Jakobsen på [email protected] eller telefon +45 2843 9695.

Afdeling:
Korsdalsvej 135, Brøndby

Lokation:
Brøndby

Ansøgningsfrist:
21 Apr 2024


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Ux Designer Med Kommerciel Profil

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage