Vil Du Være Site Reliability Engineer Og Være Med Til At Lede Forandringer Og Se Andre Lykke...

Energinet - Fredericia
nyt tilbud (27/04/2024)

jobbeskrivelse

Vil du være Site Reliability Engineer og være med til at lede forandringer og se andre lykkes?

Der er fuld fart på den grønne omstilling, og du kan komme med på rejsen. Vi søger netop nu flere nye kolleger til Site Reliability Engineering, der skal være med til at understøtte driften og gøre hverdagen lettere for vores kolleger i Energinet IT. Du får 2 roller i samme stilling – Site Reliability Engineer og IT-operatør.


Som Site Reliability Engineer kommer du til at være med til at skabe forandringer ud mod forretningen i forhold til, hvordan vi drifter vores forsyningskritiske IT-systemer. Som IT-operatør er du firstline support for vores Kontrol Center, og din opgave bliver at håndtere de driftsudfordringer, der kan opstå. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde. Du skal dog forvente at størstedelen af din arbejdstid, vil være med tilstedeværelse på hovedkontoret.


Velkommen til SRE Support teamet

Du bliver en del af teamet SRE Support, som er sat i verden for at sikre effektiv IT kyndig assistance ved incidents på vores forsyningskritiske systemer og understøtte en modningsrejse for Ops delen af Devops i Energinet IT.


”Som vores nye kollega får du direkte indflydelse på den grønne omstilling. Sammen skal vi skabe en ny, tilgang til ansvarsbevidst it-drift i Energinet ud fra Site Reliability Engineering-disciplinen som sikrer, at vores it-systemer leverer stabil drift og samtidig lever op til de høje innovationskrav, som omstillingen til vedvarende energikilder nødvendiggør” fortæller Product Owner, Christoffer Bolding Christensen.


Det gør vi gennem:


  1. IT-Support relateret til vores Kontrol Center
  2. At være undersøgende på automatiseringsprocesser, som skal sikre stabil drift på kritiske IT-systemer og processer
  3. Udarbejdelse af månedlig driftsrapportering med opfølgning på driften af forsyningskritiske systemer og processer
  4. Enabling af produktteams gennem guidance i forhold til SRE-praktikker og metoder
  5. Udarbejdelse af processer og dokumentation som giver produktteams adgang til selvhjælp i forhold til implementering af SRE-praktikker


Alle teammedlemmer indgår i en vagtordning som IT Operatør, der yder 1. level support for alle IT-incidents relateret til vores Kontrol Center. Vagtordningen varetages i samarbejde med øvrige teams, og der køres med treholdsskift på hverdage og toholdsskift i weekender og på helligdage. Du vil blive en del af det team som dækker alle vagter indenfor normal arbejdstid. Derudover skal du forvente at få ca. 15 vagter udenfor normal arbejdstid i kvartalet. I den første tid af din ansættelse vil hovedfokus være på oplæring til varetagelse af rollen som IT Operatør.


Handlekraftig og serviceminded

Som person er du handlekraftig, men med evnen til at sætte dig i brugerens sted. Du motiveres af at sikre en stabil IT-drift og er samtidig initiativrig og åben over for nye teknologier, hvor du gerne bringer din egen viden i spil. Du trives i en foranderlig hverdag, og du motiveres af at være med til at forme teamet og jeres fælles retning. Du har uddannelse eller erfaring inden for IT med solid forståelse for IT og teknisk flair, og du har en interesse i at se andre teams lykkes.


Derudover forstiller vi os, at du:



  1. Har et support-mindset og forstår at skabe gode relationer.
  2. Har kendskab til at skabe forandringer i et eksisterende it-setup, og at få kunden med på rejsen.
  3. Er velbevandret i dansk og engelsk (skrift og tale).


Erfaring fra lignende stillinger er ikke afgørende –det vigtigste er, at du har et mindset til at udvikle dig i rollen sammen med os.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Vil Du Være Site Reliability Engineer Og Være Med Til At Lede Forandringer Og Se Andre Lykke...

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage