Virksomhedskonsulent Til Jobcenter Vejle

Jobcenter vejle - Vejle
nyt tilbud (28/04/2024)

jobbeskrivelse


Virksomhedskonsulent til Jobcenter Vejle
Center for fastholdelse og rehabilitering i Jobcenter Vejle søger 1 virksomhedskonsulent til afsnittet Jobafklaring &
Forlængede Sygedagpenge– Primært målgruppen Borgere i jobafklaringsforløb.
Vores fælles kerneopgave er, at få ledige borgere i job eller uddannelse, samt at sikre at lokale virksomheder får den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger – så antallet af offentligt forsørgede i Vejle Kommune bliver mindre – både på kort og lang sigt.Om jobbetAfsnittet Jobafklaring &
Forlængede Sygedagpengeer organiseret i Center for Fastholdelse &
Rehabilitering. Afsnittet består af beskæftigelsesrådgivere/koordinerende sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og en IPS-konsulent. Vi bidrager til, at borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller afklarer dem til fremtidig forsørgelse med værdighed. Vi er en attraktiv og væsentlig samarbejdspartner for borgere og relevante parter, så vi skaber de holdbare løsninger.
Vi inddrager borgerne gennem tæt dialog og ser dem som en aktiv deltager i eget forløb. Vi tror på, at hyppige samtaler med borgerne er vores vigtigste beskæftigelsesrettede redskab og fremmer tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi tror på, at den virksomhedsvendte indsats støtter borgeren tilbage til selvforsørgelse. Vi arbejder sammen på tværs, for at borgeren oplever en koordineret og helhedsorienteret plan. Det virksomhedsvendte arbejde er en stor del af denne indsats. Det er et område, vi prioriterer højt og gerne vil udvikle på. Det er ofte her, vi lykkes med at skabe varige forandringer i borgerens liv. Du kan som udgangspunkt forvente at skulle arbejde med en håndholdt indsats for sygemeldte, som selv har svært ved at skabe kontakt til virksomheder.
Dine arbejdsopgaver vil være, at

  • samarbejde med rådgiverne om et sammenhængende borgerforløb
  • matche potentialet hos den enkelte borger med mulighederne på arbejdsmarkedet og skabe åbninger hos virksomhederne
  • etablere og følge op på virksomhedspraktikker og ansættelser i samarbejde med borger og beskæftigelsesrådgiver
  • varetage de borgerrettede kontaktforløb, og kunne tilrettelægge de konkrete planer der indgås med borger og virksomhed
  • skabe individuelle løsninger så skånebehov tilgodeses og der samtidig skabes progression gerne med ordinære timer
  • dokumentere indsatserne undervejs i forløbet i vores fagsystemer
  • udarbejde beskrivelse af borgerens arbejdsevne til rehabiliteringsteamet

Vi forventer at:
Du har erfaring med virksomhedsrettede indsatser og omfattende kendskab samt interesse for arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedsforhold, og gerne erfaring med etablering af småjobs og fokus på ordinære timer. Du kan servicere virksomhedssamarbejdspartnere på et højt niveau. I kontakten med virksomhederne kan du udvise forretningsforståelse og kreativ tankegang.
Du har erfaring med borgere på kanten af arbejdsmarkedet og evner hurtigt at skabe en relation til målgruppen samt understøtte deres tilknytning og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Du har gode samarbejdsevner, har blik for den tværfaglige indsats og tager ansvar for din del af opgaveløsningen i teamet. Du er god til at se muligheder og er resultatorienteret. Du kan arbejde målrettet med deadlines og har erfaring med at dokumentere dit arbejde, herunder gerne med at udarbejde arbejdsevnebeskrivelse til brug på rehabiliteringsmøde.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du har kørekort. Det vil være en fordel, at du har egen bil til rådighed.Om osJobafklaring &
Forlængede sygedagpengeen del af Center for Fastholdelse og Rehabilitering, hvor et af vores pejlemærker er fælles faglighed. Derudover har vi fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på den sociale kapital i centret.
Afsnittet består af beskæftigelsesrådgivere/koordinerende sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og IPS-konsulenter. Vi er 36 engagerede medarbejdere, og i alt ca. 280 medarbejdere i jobcentret fordelt på flere forskellige adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt hjælpe borgerne til at stå bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der er.Vi tilbyder digEt job, hvor du kan bruge de frie rammer i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring. Vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven - at få borgerne i job eller uddannelse. På vores arbejdsplads giver vi hinanden anerkendelse, som er med til at fremme vores arbejdsglæde og faglig stolthed.
Vi er stolte af at have en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til faglig dialog. På denne måde skaber vi sammen de bedste betingelser for læring og vidensdeling.
Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde, derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et bæredygtigt arbejdsfællesskab hos os. Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads.
I jobcentret har vi kantine- og frugtordning samt en velfungerende personaleforening, som arrangerer spændende arrangementer såvel som vores hyggelige julefrokost. AnsættelsesvilkårDer er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse 1. juni 2024. Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.AnsøgningsfristVi skal have din ansøgning senest 21. april 2024. Vi forventer, at samtalerne finder sted 25. april 2024.Har du lyst til at vide mereFlere oplysninger om stillingen indhentes ved at kontakte afsnitsleder Jeanne Antoniussen på mobilnr. 23 71 52 54 eller e-mail [email protected].
Du kan læse mere om os på www.Vejle.Dk
Send din ansøgningVi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.V.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.Vejle.Dk/tilflytter.
#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Virksomhedskonsulent Til Jobcenter Vejle

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage