Visual Merchandiser

Magasin du nord, th. wessel & wett a/s - Århus
nyt tilbud (04/07/2024)

jobbeskrivelse

Hej, jeg hedder Katrine, og jeg er Visual Retail Manager i Magasin Aarhus.

Lige nu leder jeg efter en dygtig og passioneret Visual Merchandiser med erfaring indenfor kommecielle oplæg, optimeringer og visuelle guidelines, som har lyst til at blive en del af et performancedrevet og engageret VM team i Magasin Aarhus.

Teamets ambitioner og hverdag:

Som Visual Merchandisers arbejder vi med det visuelle og rum og udtryk, som kunderne møder når de shopper i Magasin. Vi sikrer implementeringen af visuelle guidelines blandt andet ved at hjælpe driftsteamet med at få nyheder frem, salgsinspirerende oplæg, sikre korrekt skiltning og style mannequiner m.M. Herigennem er det vores fornemmeste opgave at bidrage til kundernes oplevelse og til at skabe en inspirerende forretning der understøtter salgsmålene, både i hverdagen og i forbindelse med kampagner og events.

Når shops og afdelinger skal optimeres træder vi til og er ikke blege for at få noget for hånden, alt imens vi gradvist ser hvordan vi skaber en endnu mere salgsfremmende shop hylde for hylde, stativ for stativ og bord for bord.

Du vil blive en del af et ambitiøst team, der ikke blot tænker farver og former, men vægter den kommercielle tilgang højt og altid inddrager omsætning og performance højt som grundlag for de beslutninger vi tager.

Skal du med på holdet?

Du bliver en del af et engageret VM team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, hvor der er behov. Din arbejdstid er 37 timer om ugen og ligger primært i hverdagene i tidsrummet kl. 7-15.

Vi søger dig som drives af at arbejde performanceorienteret og elsker at tænke omsætning og det gode købmandsskab ind i dine beslutninger, så vi bidrager til at sikre et godt vareflow.

Vi ønsker os en ny kollega, der:

  • Har erfaring inden for VM arbejde, herunder visuelle guidelines, hotspots, A- og B-placeringer og lignende.
  • Tænker kommercielt og elsker at inspirere kunderne.
  • Er effektiv, elsker et aktivt job, og ikke er bleg for at tage fat.
  • Er en teamplayer der holder af at samarbejde med kollegaer på tværs af teams.
  • Har sans for æstetik og kan skabe præsentable udtryk for kunderne, så de bliver inspireret og genkender Magasins magiske DNA.
  • Har lyst til at være en del af en både travl, ambitiøs og energifyldt hverdag i Magasin.

Hvem er jeg som leder?

Som vores nye kollega i VM teamet vil du møde en alsidig hverdag med forskelligartede opgaver, og derfor har jeg fokus på at støtte teamet med struktur og planlægning i hverdagen. Vi holder ugentlige teammøder, hvor vi sammen lægger en plan for ugens gøremål, og jeg tror på at vi igennem dialog og samarbejde kan tilrettelægge hverdagen i fælleskab, så den både er motiverende, sjov og har fokus på vores målsætninger.

Som din leder står jeg altid klar til at sparre med dig i hverdagen, og giver dig samtidig selvstændigt ansvar, da jeg stoler på, at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Katrine


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Visual Merchandiser

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage