Head Of Accounting

Installatørgruppen - Roskilde
nyt tilbud (18/05/2024)

jobbeskrivelse

Vi søger en Head of Accounting, der ønsker at blive en del af en spændende rejse hos en af Danmarks største installatørvirksomheder.

Hvem er vi?

InstallatørGruppen er en gruppe bestående af mere end 20 installatørvirksomheder med til sammen over 1300 ansatte, der er gået sammen med den nordeuropæiske kapitalfond, FSN Capital, for at etablere en af landets største virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber, ventilations- og kølesystemer.

De mere end 20 installatørvirksomheder i Gruppen er alle specialister indenfor el-, vvs-, fiber, ventilations- og kølesystemer, og selvom de er en del af en større gruppe, har de stadig beholdt deres lokale ledelse, samarbejds- og kunderelationer, medarbejdere, firmanavne og lokationer, samtidigt med at de alle er partnere og medejere af InstallatørGruppen. Målet er at få 1-2 partnerselskaber til gruppen om måneden.

Som Head of Accounting i InstallatørGruppen får du en helt særlig rolle i at opsætte og drive vores eksterne rapportering samt bistå i udviklingen af vores interne rapportering.

Hovedopgaverne vil være følgende:

  • Udarbejdelse af vores konsolidering, som du skal forvente vokser med 10-15 nye selskaber hvert år
  • Drive PPA processen for alle nye opkøb
  • Udarbejde årsrapport for koncernen efter IFRS
  • Drive samarbejdet med vores revisor Deloitte
  • Definere interne kontroller og processer med respekt for den decentrale model og sikre at vores selskaber følger vores regnskabsinstrukser
  • Drive processen i forbindelse med opgørelse af Earn-outs
  • Drive vores proces for evaluering og håndtering af risici
  • Bistå regnskabsmæssig onboarding af nye selskaber
  • Være CFO’ens og bestyrelsens nærmeste sparringspartner på alt, hvad der vedrører regnskab
  • Hjælpe med at sikre at vi kan rapportere på vores ESG-målsætning sammen med vores Head of ESG
  • På sigt kommer du sammen med CFO’en til at drive revisionskomiteen under bestyrelsen.

Arbejdsopgaverne vil udvikle sig løbende, da InstallatørGruppen er en nyopstartet forretning og løbende skal tilpasse sig de ændringer, som nye virksomhedstilføjelser konstant vil medføre. Du bliver en del af et finansteam på fem, og du vil referere til InstallatørGruppens CFO.

InstallatørGruppen tilbyder:

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af et socialt hovedkontor som del af en af Danmarks største installatørvirksomheder, som har til mål at være markedsledere indenfor få år. På vores kontor er der højt til loftet og en flad organisationsstruktur. Vi holder til i Roskilde med gode parkeringsmuligheder og blot 10 minutters gang fra stationen. Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig lønpakke, der matcher kvalifikationer og erfaring.

Den ideelle kandidat:

Vi forestiller os, at du i dag enten er regnskabschef, regnskabsspecialist, senior financial controller eller arbejder i et revisionsselskab, og at du er færdig med dine uddannelser.

Vi søger dig, der kan udvise de følgende faglige erfaringer og kompetencer:

  • Du er en problemløser, og du er ikke bange for hands-on og at sikre, at alting er i fremdrift i overensstemmelse med den aftalte strategi
  • Du har erfaring med at lave IFRS regnskab
  • Du er en glad og imødekommende person, som kan arbejde selvstændigt og i teams, har et godt overblik og trives med mange deadlines.

Processen og ansøgning

Ansættelsestype

  • Jobfunktion Regnskab/revision og Finans

Referencer fordobler dine chancer for at blive kaldt til samtale hos InstallatørGruppen

Få besked om nye Leder for regnskab job i Roskilde Kommune.

Vi åbner op for viden i vores netværk på en ny måde. Eksperter føjer indsigt direkte til hver artikel – med hjælp fra AI.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Head Of Accounting

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage