Senior Financial Controller

Comentum aps - Vejen
nyt tilbud (29/04/2024)

jobbeskrivelse

Solar er en af Europas førende sourcing- og servicevirksomheder. Solar omsætter for DKK 13 mia. og beskæftiger 3000 mennesker, heraf ca. 1/3 i Danmark. Med udgangspunkt i et professionelt samarbejde med anerkendte producenter i markedet, tilbydes kunderne et bredt sortiment med over 200.000 varenumre. Samspillet med kunderne bygger på stor faglig indsigt, der gør, at kunderne ikke kun får, det de beder om, men det de har behov for, i en logistisk løsning der møder dem der hvor de er.


Med reference til selskabets Accounting Manager og Director, Finance søger vi en Senior Financial Controller, der vil indgå i et stærkt team på pt. i alt 21 kolleger. Dine primære arbejdsopgaver vil være controlling af udvalgte områder af forretningen.


Der arbejdes løbende på at automatisere dele af og hele opgaver, hvorfor det er vigtigt at forstå de underliggende processer og sammenhænge. Det arbejde vil du få en rolle i, hvorfor det er vigtigt at kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til, hvordan opgaverne løses i dag og kan løses i morgen.


Derudover vil du få en central rolle i udarbejdelsen af måneds-, kvartals- og årsregnskabet samt samarbejdet med både intern og ekstern revision. For udvalgte områder i det årlige budget, vil du få et ansvar, hvor du vil fungere som sparringspartner for øvrige afdelinger og understøtte dem i forhold til deres input til det kommende budget. Du vil løbende være i dialog med og yde sparring til både danske og udenlandske forretningsenheder.


Vi forventer, at du har en videregående økonomisk uddannelse som f.Eks. HD-R, cand. merc. aud. eller tilsvarende. Din praktiske erfaring har du hentet fra en tilsvarende stilling og/eller som revisor. Vi forventer, at du har en opdateret viden inden for området, du er lærenem og hurtig til at tilegne dig ny viden. Du er en erfaren bruger af IT, særligt stærk i Excel og SAP. Koncernsproget er engelsk, som vi forventer at du behersker i skrift og tale.


Som person er du ambitiøs og målrettet. Du er analytisk stærk, besidder en faglig stolthed og evner meget hurtigt at komme ind til sagens kerne – også i komplekse opgaver. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet til aftalt tid, og du ser denne mulighed som et godt afsæt i din videre karriere. Du arbejder struktureret og du evner både at arbejde selvstændigt med dine opgaver og samtidig indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. Endelig formår du at have mange bolde i luften uden at miste overblikket, og når det er nødvendigt, kan du lave en skarp prioritering.


Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en veldrevet og velkonsolideret virksomhed. Omgangstonen er uformel og uhøjtidelig, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.


Har du mod på nye udfordringer og har du forudsætningerne for at skabe succes i dette job, så send din ansøgning mrk. ”SFC-0124” til [email protected]. Du kan læse mere om Solar på www.Solar.Dk, og du er også velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om jobbet på 2973 4542.


#J-18808-Ljbffr

Ansøg nu for
Senior Financial Controller

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage