2 Kolleger Til Drift, Support Og Udvikling Af Et Verdensførende Maritimt Softwareprogram

Jobindex - Svendborg
nyt tilbud (06/05/2024)

jobbeskrivelse

Vil du arbejde med et unikt softwareprogram, der er helt afgørende for containerskibsbranchen? Og har du det bedst med en god balance mellem arbejde og privatliv?
"
Du kommer ind på et moderne kontor med en fantastisk udsigt over havnen i Svendborg. Og så er vi jo førende i branchen, så det er ikke et dårligt udgangspunkt at vågne op til om morgenen,"

- fortæller head of software Svein Rasmussen
Velkommen til Kockumation
Vi er en verdensførende leverandør af maritime applikationer. Vores aktiviteter spænder over 4 hovedområder maritime, industrielle, alarm og tog.
Vores stolthed er blandt andet vores LOADSTAR-computerprogram – et lasteprogram, der bliver anvendt af nogle af de største navne i branchen.
Spil en afgørende rolle for vores LOADSTAR-program
Som vores nye kollega får du – i tæt samspil med dine kolleger – ansvar for drift, support og udvikling af vores LOADSTAR-program.Vi hjælper vores kunder med alt fra tekniske problemer til finpudsning og optimering af skibsdata for at sikre top performance.
Mere præcist får du ansvar for at

konfigurere LOADSTAR-programmet til nye skibe og tilpasse det til eksisterende skibe
deltage i test af nye funktioner til programmet og samarbejde tæt med vores kunder for at afgøre, hvordan disse funktioner bedst implementeres
blive fortrolig med LOADSTAR-projektet og deltage i nye udviklingsprojekter samt tilretninger af programmet
opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer med interessenter hos vores kunder og internt i Kockumation
håndtere kommunikation med skibsværfter, konsulentfirmaer og klassifikationsselskaber vedrørende produktion og godkendelse af programmer
yde støtte og rådgivning til rederier og slutbrugere for at sikre en problemfri drift og optimal brugeroplevelse

Afhængig af din profil og lyst er det også muligt at få funktionsansvar i afdelingen og sørge for en god opgavefordeling samt at teamet effektivt løser de indkomne opgaver. Men det tilpasser vi afhængig af dine ønsker.
"
Vi er sat i søen for atsikre, at vores kunder får den absolut bedste service, når de bruger LOADSTAR. Programmet kan godt lyde lidt komplekst i starten, men vi skal nok sørge for at sætte dig rigtig godt ind i det."

- Svein
Et alsidigt og humoristisk team
Du kan se frem til at blive en del af vores LOADSTAR-team, der består af 7 kolleger. Vores baggrunde er alsidige, da vi tæller alt fra programmører til erfarne søfolk. Men to ting binder os sammen vores passion for skibe og vores humor.
"
Vi er lidt nørdede, men det gør det bare endnu sjovere. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at en ny kollega vil falde godt til."

- Svein
Ud over os får du et samarbejde med en gruppe af dygtige skibsingeniører i firmaet.
Der er flere indgange til stillingen, og vi søger 2 kolleger
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle med drift og support, måske endda fra den maritime branche, IT-branchen eller tilsvarende. Men det er bestemt ikke et krav, da vi er meget åbne for din baggrund.
Det er en fordel, hvis du har lidt programmeringserfaring, og ellers er du villig til at lære det på et vist niveau. Derudover ser vi gerne, at du

kan se det spændende i at arbejde med skibsdata
behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Hop med ombord
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mathias Jørgensen på telefon 72 45 91 45.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 6. maj 2024. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.
CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøg nu for
2 Kolleger Til Drift, Support Og Udvikling Af Et Verdensførende Maritimt Softwareprogram

Du bliver omdirigeret til en anden hjemmeside

flere egenskaber

Gå tilbage